Koncerter

Gospel gudstjeneste

Søndag d. 26. oktober kl. 10.30

- kommer Roskilde Gospel Singers fra Jakobskirken i Roskilde, med dirigent Henrik David Mikkelsen og pianist Ben Heveroh, og fejrer gudstjeneste sammen med os.

 

Koret vil synge et varieret repertoire indenfor gospelgenren, såsom afrikanske arbejdersange, amerikansk traditionel gospel, rolig “jazzet” gospel samt den mere moderne gospel.

 

Kom til gospelgudstjeneste og mærk glæden!

 

 

 

 

 

Nytårskoncert

Lørdag 31. januar 2026 kl. 15.00

- inviterer vi til en festlig Nytårskoncert – nemlig klimakoncerten FORNY DIN UNDREN.

 

Fem erfarne musikere fra hhv. den klassiske og den rytmiske verden har sat sig for at udforske det moderne menneskes eksistentielle søgen.

Temaet er liv og død – forholdet mellem naturen og industrisamfundet. Musikken tager afsæt i tekster af bl.a. Johs. V. Jensen, hos hvem naturoplevelser danner rammen om forundring, tro og tvivl – øvrige tekster af Thøger Larsen, Piet Hein, Ole Sarvig og Benny Andersen m.fl.

Musikken spænder over klassisk, jazz, folk, pop og rock - arrangeret for denne helt særlige besætning med klassiske værker af bl.a. Per Nørgård og Arvo Pärt sat sammen med kendte numre af Hymns from Nineveh, Leonard Cohen og Kim Larsen. Koncertoplevelsen vil både give plads for refleksion hos den enkelte og til fællessang.

 

Medvirkende er:

Margrethe Smedegaard (sang), Gunnva Johannsdottir (sang), Tine Fenger (kirkeorgel), Mads Houe (bas) og Jens Chr. Kwella (el-guitar).

 

Der er gratis entré.